Det er 11 år siden, Maise fødte sit sidste, lille kuld.
Det var en inseminering, vi havde set frem til. Far var CH Brinkley Sir Jonny, og vi havde lavet en aftale om at få sendt sæd over fra England, når det var tid.
Desværre var der kun tre hvalpe i kuldet, og den ene af de tre hanner var dødfødt og blokerede for de andre. Så der måtte kejsersnit til.
Men de to hvalpe, der kom, var til gengæld fantastisk dejlige - to frække og smukke hanner, Neo og Louis.
I dag er kun Neo tilbage. Han bor hos Cecilia og Erik i Ystad, og Neo er far til Snowys kuld - Q-kuldet. Nanna fra Q-kuldet er mor til R-kuldet, hvor vi selv har Sidse.
Cecilia og Erik har i anledning af Neos 11-års fødselsdag sendt denne lille tekst:
”Neo er en legesyg og meget social hund, der elsker at møde mennesker og især børn. Han har det godt og uden lidelser, og hans yndlingsbeskæftigelse er at hvile i sin herres og mors seng. Han kan godt lide at køre i bil og vandre på stranden og i skoven, men synes ikke, det er sjovt med torden eller brag af forskellig art. Fødselsdagen fejres med ekstra kyllingchips og hjortetyggeben”.
 Herfra skal lyde et stort tillykke til Neo og hans søde familie.
Uden Neo havde vi aldrig haft den Sidse, som har gjort det muligt at føre Kennel Blue Berry videre med et S-kuld.

Her er nogle af de nyeste billeder af Neo.
Tilbage
Nyhedssiden
Kennel BlueBerry forsiden